Fortællerworkshop & kreative sysler
WHO IS SHE // WHO AM I
I løbet af foråret og sommeren 2022 har vi afholdt 9 workshops på Fyn, hvor der er fundet rigt og spændende udstyrede kvindegrave- og oldtidsfund.
Vi vandrer igennem marker, skove og over gravhøje. Hver workshop indledes med et kort oplæg af arkæologerne fra de 5 museer; Øhavsmuseet, Odense Bys Museer, Langelands Museum, Svendborg Museum og Østfyns Museer. Efter arkæologerne har fortalt om de stærke oldtidskvinder fra gravfundene, tager vi hjem til vores medværter, som bor i umiddelbar nærhed af gravfundene og forsætter fortællerworkshoppen.
Arkæologen Mogens Bo Henriksen fra Odense Bys museer fortæller om de 2 powerkvinder fra Sanderumgård.
Vi graver ned i vores egne familie-fortællinger om de stærke kvinder og samtidigt skaber et lille museum af syltetøjsglas/miniglasmontrer, der hver især symboliserer den stærke kvinde, i vores egen fortælling. Alle de indsamlede historier skabes om – af 5 professionelle musikere og performere – til en musikdramatisk lydvandringsforestilling om de stærke kvinder fra oldtid til nutid, som kan opleves den 16.-17- september 2022.
Arkæologen Sigurd Arve Baslund Bohr fra Langelands Museum fortæller om Havsmarken og et utal af mystiske snorlige placerede grubber … sandsynligvis brugt til ildritualer. Ildritualer som findes afbilledet på krukker, hvor kvinder i snoreskørter slår flikflak henover ilden.
SE VIDEO FRA VORES WORKSHOPS
Fortællerworkshop på Broholm Slot. Arkæologen Katrine Balsgaard Juul fortæller om oldtidsliv i Gudme og husfruen med nøglerne til huset på Møllegårdsmarken.
HVEM ER DE STÆRKE KVINDER?
Under fortællerworkshoppen bad vi folk om at lukke øjnene et øjeblik og forestille sig, at de gik ind i et hus for at finde en stærk kvinde, som havde skabt betydning i deres liv … Læs et udsnit af de indsamlede historier om de stærke kvinder, som workshopdeltagerne mødte inde i deres huse.
FOTOGRAFEN FØDTE EN HOREUNGE
Som 14-årig tog oldemor til København og der mødte hun en flot regimentsmusiker. Hun blev gravid og fødte en horeunge (regimentsmusikeren forsvandt … han skulle ikke giftes med en tjenestepige). Derfor blev min oldemor sendt tilbage til familien i Himmerland. Så tog hun en uddannelse som fotograf. Og levede af at tage portrætfotografier resten af sit liv. Oldemor var en meget skrap dame og det har hun nok også skulle være for at trodse normerne om at få et barn udenfor ægteskab. Min far blev også fotograf.
DØREN NEDE I KÆLDEREN
Mormor var min grundsten. Jeg var enebarn og boede dør om dør med hende. Hun var altid hjemme. Og hun var altid meget nærværende overfor mig. Når jeg skulle ind til hende smuttede jeg ned i kælderen, hvor der var en dør imellem vores hus og mormors hus.
Hun var en lille ældre dame med gråt hår. Altid velplejet. Stort 50’er brillestel. Hun havde en smule vægtproblemer for hun var utrolig glad for mad. Hun arbejdede sommetider som kogekone. Min yndlingsret var når hun stegte fiskefileter med råkostsalat af reven gulerod, æble og rosiner. Da jeg blev teenager flyttede jeg ind i hendes halvdel af huset. Hendes gave til mig var hendes kærlighed og vores snakke ved køkkenbordet.
MARIA MAGDALENE
Jeg går ind i et hus … forbi de 3 stærke kvinder i min familien; min farmor, min mor som er blevet til et træ og min oldemor Birgitte. Så ender jeg inde i et mørkt rum. Der sidder Magdalene … en selvlysende skikkelse i mørket. Let foroverbøjet. Da jeg kommer hen til hende retter hun sig op og rækker hænderne ud og giver mig kærlighed. Jeg føler glæde … beæret og taknemmelighed. Hun siger til mig at jeg selv rummer kærlighed. Hun siger; du er kærlighed for mig. Vi går sammen ud af huset. Foran os ligger et kuperet landskab. Det ligner Årslevkvindens landskab som det så ud for 1700 år siden. Hun rækker hånden ud i mod landskabet og siger: Det er dit liv. Lev det!
LILJEKONVALLER
Min mormor har opdraget 5 piger. Min mor var den yngste. Morfar døde tidligt. Så mormor har styret hjemmet. Hun duftede af liljekonvaller og puder. Hun duftede altid godt. Hun var altid omhyggelig. Hun syede, bagte, hæklede og skabte de smukkeste mellemværker i puderne med tynde hæklenåle.
DRONNING MAGRETHE FIK 2 I RAP
Nu jeg tænker over det synes jeg ikke der er så mange fortællinger om kvinder. Husker mest en historie jeg har fået fortalt om min morfars mor. Hun havde fået 2 børn med kun et års mellemrum. Men hun ville aldrig følge hendes børn i skole, fordi hun var bange for at folk ville betragte hende som liderlig, når hun havde fået to børn med så kort mellemrum. Men da Dronning Margrethe så fik to i rap, så lettede det på skamfølelsen. Når Dronningen gjorde det så var det ok at hun også gjorde det.
BOLLEPINDEN
Mormor dukkede op. (Jeg troede det ville være min farmor som blev sendt til Auschwitz. Hun led en sørgelig skæbne) Men det var altså min mormor, der kom til syne. Hun var en sund jysk stærk kvinde, der passede huset og arbejdede i køkkenet på en højskole. Der blev hun vildt forelsket i en mand. Men hun ville ikke i seng med ham før end de var blevet gift … så han brød forlovelsen.
Inde i huset, hvor mormor boede havde hun pyntet smukt op med blade. Men der var kun skelettet tilbage i bladene, altså vedet. Mormor var et naturmenneske. Hun skulle have naturen tæt på sig. Det var vigtig balsam for sjælen. Hun havde et skurbad ude i skoven. Der var en helt fantastisk atmosfære … her kunne vi være i et med årstiderne. Vi sankede altid naturens afgrøder. Og fulgte årshjulet der drejede.
Mormor er en blød, rund, kvinde, strågråt kort hår, lidt skeløjet, mild og humoristisk … fx om vinteren når hun har lavet fuglekugler og bundet på en pind, kan hun finde på at kalde det en bollepind. Hun leger med sproget. Hun dufter af nystegte frikadeller. Og der er altid gang i køkkenet. I kartoffelkælderen under køkkenet har hun et viktualie kammer fyldt med henkogte og konserverede ting på glas.
ALENE KVINDE
Farmor Maren blev alene med 8 børn, da hendes mand døde af tuberkulose. Alene kvinde klarede hun børnene, landbruget og de gamle, der boede ovenpå.
FRU JØNSSON
Da jeg var 17 år kom jeg i lærer i Illum i Haute couture afdelingen. Fru Jønsson styrede afdelingen. Hun var sidst i 50’erne. Hun bar altid en sort kjole og man kunne høre, når hun kom gående med hårde hæle ind på systuen. Så kan du tro der var ro på og koncentration. De andre var bange for hende. Men jeg var ikke bange for hende for hun var reel og en fair dame. Så engang vi arbejdede meget over bad jeg om løn for overarbejdet. Hun så mig nøje an drejede rundt på hælen og kom tilbage senere og gav mig en ordentlig skideballe, for det stod ikke i kontrakten.
Fru Jønsson var enlig mor og havde aldrig været gift. Det var noget, der blev hvisket og tisket om i krogene. Imens jeg var i lærer blev jeg gravid. Jeg fortalte Fru Jønsson om det. Hun takkede for min ærlighed og sagde, at jeg kunne få fri i en uge, når vi var blevet gift og så skulle jeg vende tilbage til mit arbejde. Hun kom faktisk og besøgte mig på hospitalet, da jeg havde født. Hvilket var helt uhørt dengang at besøge sine ansatte.
RENÆSSANCE KVINDEN
Jeg kom ind i et lavloftet hus. Der lugtede jordslået. En venlig renæssance kvinde kom mig i møde. Hendes hovedbeklædning dækkede hele håret. Hun rakte mig en broderet dug i mørke farver på en aflang rulle, som hun ville have jeg skulle arbejde videre på. Hun passede ikke ind i huset. Hun var af højere stand … adelsstand. Men hun ville heller ikke forlade huset. Jeg havde tænkt på Ingeborg Skalk. Men det var ikke hende.
Jeg har hørt om Ingeborg, at hun gik igen. Det siges at hun skubbede en arkitekt i voldgraven efter han havde bygget hendes borg, fordi hun ikke ville have, at der skulle være andre, der kunne få lige så unikt et sted som hendes. Hun er blevet dæmoniseret … nogen synes hun var for driftig og en trussel imod deres position. I virkeligheden gjorde hun rigtigt meget for samfundet. Hun byggede et hospital … Hun ville det gode.
SØMANDSHUSTRUEN
Min mors mormor var en sømandskvinde og stod altid i baglandet og passede ‘butikken’ derhjemme og klarede alt selv. Hendes mand var skibskaptajn og sejlede rundt i hele Europa og verdenen. Når han så lagde til i en Havn og det var et spændende sted, så sendte hun hendes børn op til søsteren og tog afsted mutters alene for at besøge ham. Hun skulle have krydret sin tilværelse … Ud og opleve noget. Det har været i 1907 at hun købte et sæt perleøreringe i Spanien. Dem har jeg arvet af hende. Hun havde mørkt bølget hår. Lidt kraftig. Hun ku virkelig tag fat. Hun havde begge ben på jorden. En russisk pelshue, som hun havde købt på en ‘besøgsrejse’ til Petersborg indrammede hende markante brede ansigt.
JEG BOR I EN ET-VÆRELSES MED 45 ORKIDEER
Mormor er uselvisk. Det er hendes største styrke men også hendes største svaghed. Hun er som en mælkebøtte. Både utrolig viljestærk fordi den bare skyder op alle steder og kan vokse op gennem asfalten, men også poetisk og flygtig når den går i frø. Mælkebøttens frø er symbolet på hvad det er man sender videre til næste generation. Og stænglen bliver stående tilbage med de dybe rødder ned i jorden. Mælkebøtten i frø er perfekt rund, når den ikke har sluppet frøene endnu. Ligesom orkideerne, som min mormor elskede. De er også perfekte. Min mormor har videregivet mig hendes fascination for naturen, blomsterne og orkideerne. Jeg bor i en etværelses med 45 orkideer. orkideerne har kvindeligheden i sig. De er diverse i former og farver.
HUN FÅR TINGENE GJORT
Jeg mødte min mormor. Hun er sådan en som elsker blomster. Hun har en stor have og elsker naturen. Hun er altid på arbejde i haven. Og så er hun sådan en som får tingene gjort. Hun gav mig en økse, så jeg kunne hjælpe med at hugge brænde.
ANNONCEN I AVISEN
Da jeg var barn troede jeg, at hun var min mormor. Det viste sig faktisk at hun var min oldemor! Hun levede meget alene for hendes mand døde før hende. De passede egentlig ikke sammen for hun elskede fest og farver og snakkede utroligt meget og han ville helst stå alene ude i værkstedet og snitte. Jeg boede hos hende i 2 år af min barndom så hun betød utrolig meget for mig. Men hun døde desværre da jeg var 9 år og jeg kom aldrig med til hendes begravelse, hvilket jeg var meget ked af. Hun lærte mig at drikke kaffe fra jeg var 6 år … og strikke. Jeg elskede at sidde ved siden af hende og nulre hendes mormor flæsk på undersiden af overarmen, når hun strikkede. Hun gav mig tryghed og 100 procent opmærksomhed. Til min 3 års fødselsdag satte hun en annonce i avisen, der fejrede at jeg var kommet til verden. Jeg følte mig altid som særlig og udvalgt i hendes selvskab. Og det gav mig en utrolig frihedsfølelse … at give andre den frihedsfølelse af, at de er specielle og udvalgte, det er noget jeg gerne vil give videre, som jeg har arvet fra hende.
MØLLERENS DATTER PÅ LYØ
Hun var enebarn. Hun blev 100 år og fik 5 børn. Det første barn var min far. Så hun var altså min farmor. Hun var en vigtig spillebrik i at jeg er endt med at blive politiker. Hun var venstrekvinde. Med særlig opmærksomhed på velfærd. Hun reddede faktisk engang mit liv … hun tog os altid til havet og lærte os at svømme og lærte os om bølgernes kraft og understrøm … hvordan man skulle svømme sidelæns for ikke at blive hevet med ned af understrømmen. Så engang jeg var ude at svømme og blev taget af understrømmen kom hendes lærdom mig til gode og jeg overlevede. Når vi var på besøg hos hende og havde gjort vores pligter fik vi altid lov til at tage ned til havnen og fange krabber. Så kom vi hjem med dem og hun lærte os at skolde dem og fodre hønsene … fordi så fik vi gode æg. Vores farfar døde før hun. Hun lærte os at tage på kirkegården og besøge ham der. For han skulle jo også plejes når han var død. Hun havde sin egen pude over i kirken. På Lyø sidder kvinderne til venstre og mændene til højre. Så hendes pude lå i venstre side af kirken …
Arkæologen Malene Refshauge Beck fortæller om oldtidskvinden fra Kalvehavegård Høj (nær Kerteminde), som blev fundet med en 24 cm lang dolk.
MIN MORMOR VAR MATRIARK I FAMILIEN
Det var af hende vi lærte gode manerer, for hun havde haft et meget fornemt traktørsted i Marstal. Jeg har kun hørt om stedet. Og det forekommer mig som at det var et magisk sted. Stedet eksisterer ikke mere. Det blev brækket ned, da det mistede spiritusbevillingen. Traktørstedet var bygget af planker smukt bemalet med fantastiske mønstrer. På gården hvor jeg voksede op, stod borde og stole, glas og tallerkner fra det gamle traktørsted. Og af plankerne fra det nedrevne traktørsted blev bygget et hønsehus, hvor resterne af de smukke mønstrer stadig ses. Jeg husker også vi havde resterne af et gammelt Grammofonskab med håndtag i siden, som man kunne trække op. På en måde eksisterer stedet uden at være til stede og derfor er det magisk. Da jeg lukkede øjnene kom jeg til et ukendt hus, som jeg aldrig har set før. Det havde et rundt dørhåndtag, som skulle drejes og jeg fik også en stor nøgle. Jeg tror det er nøglen til noget som jeg skal opleve i mit liv. Jeg aner ikke hvad det er. Men jeg tror på det kommer til mig. Det stoler jeg på.
DEN SPANSKE KVINDE
Hun bor så højt oppe … og så stejlt, at man kun kan køre med en 4-hjulstrækker derop. Vi kører afsted og i et hårnålesving går bilen pludselig i stykker. Martha springer ud og fixer bilen. Vi ankommer til et hobitagtigt sted. Et lille hus som Martha selv har bygget og en gæstebolig som hun har bygget ind i en klippe. Det er Marthas sted. Her dufter af vild timian … sådan lidt tørt. Oprindelige Nordspanske bjergkøer står skævt ned ad bjergsiden. Der er vildtgående hunde. Jeg mødte hende oppe i bjergene i Spanien. Hun er handlekraftig. Lever et simpelt liv. Hun er en sanselig smuk stærk kvinde.
I MIN LOMME
Jeg stod foran et hus, som lignede en børnetegning. Foran huset var der en tændstiksmenneskefigur. Så kiggede jeg ned i min lomme og der lå en lille guldfigur. En frodig kvinde … en gudefigur.
HUN TOG SAGEN I EGEN HÅND
Mormor var lynende intelligent. Hun havde forstand på penge. Og var en kontant dame. Hun var aktiv socialdemokrat og involveret i kvindesagen. Og tog til Frankrig for at gå fredsmarch. Hun blev tidligt enke og efter hendes mands død blev hun ansat som økonoma på en kostskole. Hendes mand havde ledet et børnehjem, og de havde bolig på børnehjemmet. Da han døde insisterede hun på at adoptere en lille pige fra børnehjemmet. Så nu havde hun 4 døtre. Manden havde haft en elskerinde. Og på et tidspunkt satte mormor ham et ultimatum; han skulle vælge imellem hende og den anden kvinde! Men det ville han ikke. Han sagde han kunne elske to … og det ku’ han. Mormor accepterede det, men med krav om at deres døtre fik en uddannelse. Hun ville ikke have, at de var afhængige af en mands indtægt som hun selv var … den samme skæbne som hendes, at hvis de blev skilt så havde de ingenting. Hun ville give dem bedre levevilkår end hun selv havde. På kvindemuseet findes 6 bånd, som hun har indtalt … Mormor var også med i en stor undersøgelse om kvinders seksualitet … og hun havde svaret at hun godt kunne tilfredsstille sig selv.
LILY SCHMIDT-NIELSEN
Hun duftede altid af roser. Jeg beundrede hende … hun var den første kvindelige sognerådsformand. Og blev verdensberømt i Danmark, da hun klatrede op i skorstenen på fjernvarmeanlægget. I modsætning til mændene i sognerådet så holdt hun hvad hun lovede. Hun var gift med rektoren på Skårup Seminarium. Og til at starte med arbejdede hun som sekretær og altmulig dame. Hun var en handlingskvinde og lavede ballade, hvis der var noget som ikke passede hende. Hun satte gang i Skårup og fik bygget et nyt plejehjem.
SKØJTER I DEN SVENSKE MIDSOMMERNAT
Jeg stod ved søens bred på Margaritas svenske ødegård. Det var sommer og ferie … for så var vi altid der. Huset var malet svenskrødt. Vi dansede om majstangen til midsommer, spiste krebs og nye kartofler med dild fra haven. Vi havde bundet 2 blomsterkranse som hang på hver sin side af stangen og så dansede vi rundt om stangen og sang. Jeg var ikke særlig tålmodig, så selvom kransen til at sætte på vores eget hoved så smukkere ud med mindre blomster, så lavede jeg altid min af mælkebøtter, for så gik det hurtigere med at få den lavet. Min fars svenske kone Margarita … det var ligesom at hun var min egen mor. Jeg mødte hende for første gang da jeg var 2 år. Og hun behandlede alle os børn ens. Jeg kunne ikke mærke forskel på, hvordan hun var overfor mig eller hendes egen datter fra hendes andet ægteskab … Hun rummede en. Elskede en. Holdt om en … Ødegården minder mig om hendes omsorg. Margarita gav os samlerkulturen. Vi samlede svampe og blåbær. Jeg ku’ aldrig finde noget og min kurv var altid tom. Så de andre kom ‘ups’ … lige til at tabe en kæmpe svamp lige foran mig. Vi vidste alle, hvad der var på færde, og jeg lod som om, at jeg ikke vidste, at det var noget de fandt til mig. Vi fyldte kar med kæmpestore blåbær.
Margarita var den kærligste person. Ikke særlig høj. Sommerbrun i stribet enhjørning farvet bomuldskjole. Hun duftede af solbrændt hud. Og talte med en lille smule svensk accent. Selvom det var sommer så rakte hun mig et par skøjter. Jeg elskede at skøjte. Ujjhhh … hen over isen. Det gav sådan en følelse af frihed. Jeg var virkelig god til det da jeg var barn. Sådan vild skøjten med fart på … glidende. Jeg ku’ skøjte en hel dag og helt glemme kroppen. Så når jeg kom hjem havde jeg skøjtet så meget, at jeg fik skinnebensbetændelse.
Margarita var virkelig dygtig til hendes arbejde. Men jeg synes aldrig hun fik den anerkendelse hun fortjente for sit arbejde. Hun arbejdede med inklusion og antimobning længe før det blev moderne. Hun forskede i anti-mobbe teorier og holdt taler for hundredvis af mennesker. Hun var i sig selv grundessensen af sin egen teori … hun passede på de udsatte og mobbede.
MOTOREN I FAMILIEN
Min mor var motoren i hele familien. Og Motoren i huset. Køkkenet var det centrale sted. Der var et grønt klapbord som blev slået op, hvor vi spiste pålægschokolade madder når vi fik fri fra skole. Min mor var ikke en powerkvinde, men en samlende person. Super empatisk. Hun var familiens samlingspunkt. Hun havde en stærk evne til at se andre mennesker og fornemme deres behov.
EN RYNKET GAMMEL KVINDE
Jeg lukkede øjnene og valgte at se et universelt menneske. En kvinde, en gammel dame, der hviler i sig selv, men det kunne ligeså godt have været en mand. Hun lever og er åben overfor sårbarhed og accepterer tingene som de er … Glæder … sorger. Det er buddhisme. Man udvikler sig idet man møder verden. Hun er en arketypisk kvinde asiatisk … rynket på den fede måde. Jeg fik en gave af hende – en amulet … en figur – der symboliserer rejsen i livet. Man skal turde være sårbar for at udvikle sig.
TIPOLDEMORS TÆNDSTIKFABRIK
Jeg er i Københavns gader. Det er i 1800-tallet. Jeg går igennem en port, ind i en gårdhave og op ad trappen, og ind i en møbleret herskabslejlighed. Foran mig står min tipoldemor Emilie. Hun har en sort kjole på med høj krave og flæser i halsen. Håret er sat op i en løs knold. Romantisk look. Lidt buttet med stram talje og støvler snøret stramt op ad læggen. Jeg rækker ud efter stoffet i kjolen. Det knitrer lidt … som taft stof gør. Hun giver mig en lille æske. I æsken ligger en lille anemone. Anemoner er så magiske. De hvide hoveder ligesom svæver. Som små vidundere.
Både min tipoldemor og tipoldefar dør af tuberkulose som 30-årige og efterlader deres lille datter Voldborg på 3 år med en tændstikfabrik. Det er min tipoldemor, der har fundet på navnet Tordenskjolds tændstikker.
Arkæologen Sigurd Arve Baslund Bohr fortæller om handelspladsen, hvor kvinderne givetvis har vævet og repareret sejl og haft en altafgørende betydning for at skibene kunne sejle tværs over havet på togt.
SVANE DAME
Rosa er afdelingssygeplejerske og den bedste leder jeg nogensinde har mødt. Hun får os til at flyve som svaner. Hun forventer, at vi yder vores bedste. Men hun kan også blive rasende, hvis vi ikke gør os umage, så går hun ud på gangen og hvæser, og når hun kommer ind igen er alt ok. Hun er ligesom Babettes Gæstebud … med en stor portion humor. Hun hører ikke så godt, så hun har et apparat, som hun kan koble til sit høreapparat og stille midt på selvskabsbordet. Når hun så går i kælderen og roder efter ingredienser, så råber hun til os “jeg kan godt høre jer”.
MÆLKEBØTTER OG BRÆNDENÆLDER
Min mor åbnede døren. Jeg nåede ikke at åbne den selv. Min mor er både mælkebøtter og brændenælder. Hun kan være over mig over ingenting, bagefter sweettalker hun … måske fordi hun godt kan se, at hun har været uretfærdig. Min mor er sej hun arbejder meget. Hun får anerkendelse. Hun er god til det hun gør. Hun har viljestyrke og står fast på sine holdninger. Jeg er kontrasten. Jeg er kreativ, langsom, elsker naturen … at være i haven. Slappe af i solen. Læse dameblade og lave mad.
Arkæologen Nicolai Garhøj Larsen fra Øhavsmuseet fortæller om Årslev graven … En oldtidskvinde drog hele vejen op til Årslev fra Sortehavet. Udover kostbare smykker og broncekar havde hun en græsk krystalkugle indgraveret med en mystisk hokus pokus formular samt en sølvske. Det har været en tradition i Årslev, at man fik en afstøbning af skeen, når man blev døbt i Årslev kirke.
DEN FINE DØR & BRYGGERSDØREN
Der er altid 2 døre i en gård. Den pæne dør til gæsterne og bryggersdøren.
Jeg er på vej ind ad den pæne dør, men kommer så i tanke om, at jeg jo ikke er gæst, så jeg tager bryggersdøren. Det er min mormors gård. Det er i 30’erne på den vestjyske hede. Hun hedder Cecilie Lykke Lykkeskov. Der er meget lykke i hendes navn. Hun kommer ud af en fattig familie. 10 søskende. Da hun bliver konfirmeret som 14 årig bliver hun sendt i huset hos en familie som faktisk ender med at blive hendes svigerfamilie. Der arbejder hun i 5-6 år. Men hun møder ikke deres søn. For han er også sendt ud og arbejde. Imens hun arbejder der passer hun familiens 2 små børn. Den ene pige er åndssvag (som man kaldte det dengang). Moderen er i et dybt mørkt hul, da hun lige har mistet en anden datter (som ellers var rask).
Måske pga at min mormor passer den åndssvage pige beslutter hun sig for at uddanne sig til diakonisse/sygeplejerske.
Først senere bliver hun gift med sønnen fra gården. Det er tydeligt at min mormor og morfar var ligeværdige partnere. De havde et makkerskab. Og det har været stor inspiration for mig til at finde en mand, hvor vi også var ligeværdige partnere. Også at hun insisterede på at få en uddannelse. Der var mange ting hun insisterede på fx også at være de første, der fik træk-og-slip. men nok fordi hun var sygeplejerske og forstod vigtigheden af god hygiejne.
Da jeg kom ind i bryggerset i gården og mødte min mormor gav hun mig et kors. Det må være fordi hun var meget troende. Men da du sagde vi skulle gå ud af huset ville hun ikke med ud i haven … Det bruger hun ikke. Hun kan ikke spilde tiden på pjat. Tiden skulle bruges effektivt på fx at lave mad, bage kager og sørge for husholdningen.
ALLE ELSKER MIN SØSTER
Alle kan lide Hannah. Hun er socialt anlagt og god til mennesker. Hun er åben og kan med alle. Vi er vidt forskellige – jeg er introvert – men vi komplimenterer hinanden godt. I en periode havde vi ikke kontakt, men vi har begge brug for hinanden. Vi elsker begge Ærø. Øen gør godt for os. Det føles som frihed, når vi går på stranden. Mit glas er et krydderiglas. Glasset er proppet, for min søster vil mange ting. På et tidspunkt havde hun anoreksi, men kom igennem det. Hun er sej. Jeg ser hende sidde i sommerfugle stilling. Hun introducerede mig til yoga. Det er godt for mig. Det har hun givet videre til mig.
MED MORMOR DØDE FAMILIENS HEMMELIGHED
Jeg gik egentlig ind i mit barndomshjem, men min mormor blev ved med at dukke op. Jeg har altid set hende som toppen af familiens pyramide. Hun kunne alle historierne om hele familien i mange generationer tilbage. Hun var meget kristen og familien har været præster i 7 generationer. Min morfar skulle traditionen tro være præst men ville hellere have været musiker og spille violin. Han havde sådan en øveviolin uden krop, som ikke siger noget. Så han kunne øve uden at forstyrre. Den ville jeg så gerne have arvet, men den er forsvundet.
Der har været en masse hemmelige historier om min far, og med mim mormors død så forsvandt historierne også med hende. Jeg har arvet et crusifix og klaver af hende.
I en periode kom jeg ret tit hos min mormor fordi jeg var hendes rengøringsmand. Dvs jeg snakkede mere, og handlede ind for hende end jeg gjorde rent. Og så havde hun ufatteligt mange ure. Og der var altid et som var gået i stykker som skulle trækkes op.
Arkæologen Malene Refshauge Beck fortæller om oldtidskvinden fra Skellerup, som blev fundet i en Brønd. Hun var gravlagt med en hund og en hest. Måden hun er gravlagt på minder om Vikingetidens Vølve grave, trods det, at hun er begravet flere hundrede år før Vikingetiden. Hun har sikkert haft særlige evner. Da hun er gravlagt langt fra samtidig bebyggelse kan hun enten have været æret eller frygtet.
BEDSTEMORS BLÅ SOFA
Jeg har arvet nogle dybe kærlighedsbreve. Min bedstemors store kærlighed blev giftet væk til en anden. Bedstemor havde så stærk en sorg, at hun nærmest blev lammet. Hun sad altid formørket på stolen forenden af køkkenbordet eller på den blå sofa. Vi har stadig sofaen og stolen. Hendes søster havde så stor medfølelse, at hun ikke ville gifte sig med den hun havde fundet. Først da bedstemor døde giftede hendes storesøster sig. Bedstemors sorg var stærk og fyldte meget i hele familien.
JEG BLEV LOVET VÆK
Min mor blev gravid med mig. Jeg var den yngste af 5 børn. Hun havde lovet min barnløse moster at hun måtte få barnet … Altså mig, når jeg blev født. Men da min mor fødte mig fortrød hun, og blev uvenner med sin søster. Min mor sang altid … når hun gik og lavede mad … når hun var ude i haven. I hver en bevægelse hun foretog sig, så sang hun. Det var en del af hendes væsen. Hun havde en meget lyrisk stemme. Hun sang alle sangene fra salmebogen … En Rose så jeg skyde. I Østen stiger solen op. Nu falmer skoven trindt om land. Hun var ekstremt religiøs og det fyldte meget. Hun rettede evig og altid på mig. Der var altid noget jeg gjorde forkert … så var det det ene og så det andet … Jeg legede med de forkerte. Og i den lille by vi boede i holdt alle øje med hinanden. Det fyldte alt for meget for mig, så jeg stak til søs og endte oppe i Grønland. En dag blev jeg kaldt hjem. Min mor var dødeligt syg. Jeg nåede lige at tale med hende inden hun fik en sidste sprøjte og så var hun væk.
STILHEDEN OG ROEN
Jeg har egentlig aldrig tænkt at min mor var speciel stærk eller noget. Måske nærmest lidt anonym og kedelig. Men der kom faktisk en anden kvinde frem, da jeg gik ind i huset, som hedder Neel, som ændrede mit syn på min mor. Min mor har altid nydt stilheden. Hun sætter blomster på bordet, bager kager og tænder lys i vinduet. Hun skabte et ordentlig hjem, hvor der var dejligt at være. Og jeg kommer i tanke om at det faktisk aldrig er blevet værdsat. Vores hjem var rart og hun tog hånd om roen og eftertænksomheden.
GULDHJERTET
Jeg er i et kæmpe hus. på 1. sal. Der er kæmpe vinduer med sprosser og havudsigt over det hele. Dørhåndtagene er lavet af guld. Det er min datters hus. Hun har en blå swimmingpool og man kan se havet i baggrunden. Jeg er klædt i en gul kjole og min datter i en hvid. Det ligner græske gevandter og brisen fra vinden får vores kjoler til at blafre let i vinden. Vi får champagne. Hendes hår er langt og lyst. Og jeg lægger mærke til at hun ikke har så meget makeup på som hun plejer.
Hun er den stærkeste i vores familie. Og hun har valgt at blive i vores familie. Hun bærer på vores historie. Hun har følt sig som det sorte får i familien, fordi hun ikke er musiker og ikke er kunstner. Hun er jordnær og konkret. Vi andre er lyriske og sårede mennesker. Hun er stærk. Men nu er hun blevet til et hvidt får. Hun rækker mig et pumpende guldhjerte. Det er mit hjerte. Og hun siger at mit hjerte er nøglen. Når jeg finder ud af hvad nøglen passer til, og så ved jeg hvor min bog skal hen. I min bog fortæller jeg om en dyb hemmelighed … at min far var begik overgreb imod mig og mine søstrer. Bogen handler om, at jeg vil have lov til at vise verden, hvad det har gjort ved mig og min familie.
HEALEREN
Jeg mødte min healer. Jeg bevægede mig hen til hende. Hun har god energi. Hun er jo stærk. Måske er hun synsk. Hun er sådan en som kalder på mig – så ved jeg, jeg skal hen til hende. Jeg har været mange gange hos hende og kender hendes hus og have. Da hun åbnede døren for mig smilte hun, men sagde ikke noget. Hun havde en sten i hånden, som hun gav mig. Det er den sten der er i glasset her. Hun er sådan en som gerne må være tæt ved mig – og gå tæt på mig … og være mig nær. Jeg lagde mærke til at ravnen også var her, da vi startede vores fortæller workshop. Det er et godt tegn.
Arkæologen Sigurd Arve Baslund Bohr fra Langelands Museum fortæller om kvinden fra Stengade, som blev fundet med bl.a. eksotiske blommesten fra Sydeuropa i en lille bronzeæske, en ten og Thors hammer om sin hals.
BROMBÆRKRAT
Jeg mødte min farmor – hun har gået i disse enge. Det er her ved Stengade min far voksede op. Hun var en husmor … og huslig – sådan en som lavede marmelader. Hun har plukket brombær her. Jeg husker også at hun sang mit navn når jeg kom: er det Louise…
Hun sagde altid upassende ting. F.eks. “Hende, der er godt nok tyk, hva!” Grovfilteret – men også skæg. Og bestemt.
Jeg husker engang jeg var på spejderlejr og havde skåret mig i fingeren. Der gik betændelse i såret og det blev hun bare sur over. Meget sur!
Jeg har lavet et glas med tørrede brombærkrat. Hun var nemlig sådan en man kunne rive sig på. Hun stak.
3 STÆRKE KVINDER; OLDEMOR, MORMOR OG MOR
Jeg kom ind i min Oldemors hjem. Typiske røvballe gardiner, hvor man ikke kan se ind, men godt kan se ud. Stuen var foroven og køkkenet forneden. I stuen var der en sofa med broderede puder. Der sad også en dukke og en bamse i sofaen. Når vi kom hjem til oldemor fik vi altid brune rutebiler og gul citronsodavand og så sad oldemor, som var en lille rund dame, og faldt i søvn. Hun gav mig et oldemor tæppe hæklet af små farvestrålende firkanter og et sølvfingerbøl. Hun havde en skuffe fyldt med knapper, som vi altid legede med, når vi var på besøg hos hende. Hun boede i Augustenborg på Als. Hun talte mystisk og var svær at forstå, fordi hun talte så sønderjysk og rullede på r’erne. Hun var familiens overhoved og virkede som en barsk dame, der klarede ærterne selv. Nok fordi oldefar havde været med i krigen og var mærket af krigsårene. Han var en tavs mand.
Ude i gården lå der en hel række skure med stativer med fiskegarn. Det var oldefars sted. Vi gik på opdagelse mellem fiskegarnene … og over i køkkenhaven, hvor der var Rabarber og Stikkelsbærbuske.
Oldemor og oldefar fik 3 børn, hvoraf min mormor kom i huset i Svendborg. Her mødte min mormor en mand og fik et uægtebarn … altså min mor.
Min mormor var helt anderledes end oldemor; kærlig og lattermild. Oldemor truede ofte min mor med, at hun ville komme på børnehjem, hvis hun ikke opførte sig ordentligt, fordi hun var et uægte barn. Men mormor sagde til min mor, at det skulle hun ikke lade sig gå på af og ikke spekulere på. Min oldefar og min mor tog altid ud i båden sammen for at fiske. Her kunne de være sig selv. Men de snakkede aldrig. De var bare sammen.
SMØRREBRØD
Hun røg som en skorsten. Da hun blev 80 år blev hun pludselig meget syg. Hun lå på sit værelse og vi var alle kommet for at se til hende inden hun udåndede. Pludselig vågnede hun op. Kiggede på os og sagde “Gud så mange har jeg slet ikke mad til, så må vi hellere bestille smørrebrød”. Så fortsatte livet. Hun endte med at blive 94 år.
MORMOR OG FARMOR
Der er to stærke kvinder i min familie … min mormor og min farmor. Min mor døde da jeg var 8 år – og husker hende kun svagt … hun nåede at være med til min første skoledag. Men det var altså de 2 kvinder, som tog sig af mig. Min farmor tog mest tog over … og var som en mor for mig – selvom hun var i 70’erne. Hun fik mig op hver morgen og lavede madpakker. Hun levede af at sy handsker – og så lavede hun for øvrigt en rigtig god grønkålssuppe og gav tit noget af suppen til min mormor … de var tætte.
Min mormor – hun boede i Spodsbjerg. Hun var god i haven og min morfar var god at fiske. Jeg var altid hos dem i weekenderne. Det blev tit sent og så skulle jeg gå hjem i mørket, husker jeg.
BEVIDSTE VALG
Jeg åbner døren ind til en campingvogn. Det er min bonusdatter, som bor her. Hun er 28 år. Jeg mødte hende første gang, da hun var 12 år. Hun var frustreret over skilsmissen mellem hendes mor og far. Jeg havde meget stor respekt for hende. Og var opmærksom på ikke at overskride hendes grænser. (Som jeg jo ellers gør hele tiden ved mine egne børn; Ret dig lige op, red dit hår) og på den måde lærte jeg måske at se på mine egne børn med et andet blik.
Min bonusdatter er både sårbar og stærk. Hun holder fast i sig selv. Hun har taget et bevidst valg om at bo i en campingvogn og være selvforsynende … Hun har 2 geder og høns.
GÅRDKVINDE
Min mor Ingelise var altid tilfreds. Jeg passede hende de sidste år imens hun var syg. Hun var en gårdkvinde. Hendes livsfilosofi har jeg taget til mig; at være tilfreds. Når jeg tænker på hende tænker jeg på fine gamle ting. Især et klirrende porcelæns kaffestel med gule Erantis på, som vi altid tog frem til påske, når det skulle være fint.
TID TIL AT LYTTE TIL MIG
Min mormor var en lille dame, som altid gik i kitler både til hverdag og fest … mørkeblå og småblomstrede. Og de pæne kom på, når hun skulle i byen. Hun kom frem, hun var stærk. Alene med 8 børn. Manden døde af noget simpelt … lungebetændelse eller lignende. Det gjorde hende stærk. Hun lærte sig at klare gården – alene! Jeg husker duften af ristet brød fra det gamle komfur. Hun serverede kaffe med mælk og sukker. Så sad vi og snakkede. Hun havde altid tid til at snakke … og så løste problemerne sig bare!
Arkæologen Mogens Bo Henriksen fra Odense Bys museer fortæller om kvinden, som er begravet i en hestevogn ved Kongsgården i Søllested. Mogens Bo havde taget en afstøbning med af det pragtstykke man fandt i hendes grav. En mankestol – et krumt seletøjsbeslag anbragt forrest henover ryggen af kørehestene som pynt og for at styre tømmerne.
Arkæologen Mogens Bo Henriksen fra Odense Bys museer fortæller om kvinden Ragnhild, der rejste en runesten over hendes mand, Alle. Stenen blev rejst i første halvdel af 900-tallet. Stenen er fundet i en nedsunken gravhøj fra bronzealderen. Men det var ikke den eneste sten Ragnhild havde rejst … for på Sjælland har hun ligeledes rejst en runesten over en anden mand.
SE BILLEDER FRA VORES WORKSHOPS
Klik på fotos for fuldt udsnit
”WHO IS SHE // WHO AM I” er støttet af
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, Region Syddanmarks Kulturpulje, Kulturregion Fyn, A.P.Møller og Hustru Chastine Mc-kinney-Møllers Fond, Augustinus Fonden, Faaborg-Midtfyn Kommune, Statens Kunstfonds Huskunstnerordning, William Demant Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Koda Kultur/med støtte fra KODA Kultur og Dansk Komponistforening. Statens Kunstfonds Legatudvalg for Musik – komponisthonorar og arbejdslegater.
