DRONNING MAGRETHE FIK 2 I RAP
Nu jeg tænker over det synes jeg ikke der er så mange fortællinger om kvinder. Husker mest en historie jeg har fået fortalt om min morfars mor. Hun havde fået 2 børn med kun et års mellemrum. Men hun ville aldrig følge hendes børn i skole, fordi hun var bange for at folk ville betragte hende som liderlig, når hun havde fået to børn med så kort mellemrum. Men da Dronning Margrethe så fik to i rap, så lettede det på skamfølelsen. Når Dronningen gjorde det så var det ok at hun også gjorde det.

BOLLEPINDEN
Mormor dukkede op. (Jeg troede det ville være min farmor som blev sendt til Auschwitz. Hun led en sørgelig skæbne) Men det var altså min mormor, der kom til syne. Hun var en sund jysk stærk kvinde, der passede huset og arbejdede i køkkenet på en højskole. Der blev hun vildt forelsket i en mand. Men hun ville ikke i seng med ham før end de var blevet gift … så han brød forlovelsen.

Inde i huset, hvor mormor boede havde hun pyntet smukt op med blade. Men der var kun skelettet tilbage i bladene, altså vedet. Mormor var et naturmenneske. Hun skulle have naturen tæt på sig. Det var vigtig balsam for sjælen. Hun havde et skurbad ude i skoven. Der var en helt fantastisk atmosfære … her kunne vi være i et med årstiderne. Vi sankede altid naturens afgrøder. Og fulgte årshjulet der drejede.
Mormor er en blød, rund, kvinde, strågråt kort hår, lidt skeløjet, mild og humoristisk … fx om vinteren når hun har lavet fuglekugler og bundet på en pind, kan hun finde på at kalde det en bollepind. Hun leger med sproget. Hun dufter af nystegte frikadeller. Og der er altid gang i køkkenet. I kartoffelkælderen under køkkenet har hun et viktualie kammer fyldt med henkogte og konserverede ting på glas.

ALENE KVINDE
Farmor Maren blev alene med 8 børn, da hendes mand døde af tuberkulose. Alene kvinde klarede hun børnene, landbruget og de gamle, der boede ovenpå.

Arkæologen Malene Refshauge Beck fortæller om oldtidskvinden fra Kalvehavegård Høj (nær Kerteminde), som blev fundet med en 24 cm lang dolk.

MIN MORMOR VAR MATRIARK I FAMILIEN
Det var af hende vi lærte gode manerer, for hun havde haft et meget fornemt traktørsted i Marstal. Jeg har kun hørt om stedet. Og det forekommer mig som at det var et magisk sted. Stedet eksisterer ikke mere. Det blev brækket ned, da det mistede spiritusbevillingen. Traktørstedet var bygget af planker smukt bemalet med fantastiske mønstrer. På gården hvor jeg voksede op, stod borde og stole, glas og tallerkner fra det gamle traktørsted. Og af plankerne fra det nedrevne traktørsted blev bygget et hønsehus, hvor resterne af de smukke mønstrer stadig ses. Jeg husker også vi havde resterne af et gammelt Grammofonskab med håndtag i siden, som man kunne trække op. På en måde eksisterer stedet uden at være til stede og derfor er det magisk. Da jeg lukkede øjnene kom jeg til et ukendt hus, som jeg aldrig har set før. Det havde et rundt dørhåndtag, som skulle drejes og jeg fik også en stor nøgle. Jeg tror det er nøglen til noget som jeg skal opleve i mit liv. Jeg aner ikke hvad det er. Men jeg tror på det kommer til mig. Det stoler jeg på.

DEN SPANSKE KVINDE
Hun bor så højt oppe … og så stejlt, at man kun kan køre med en 4-hjulstrækker derop. Vi kører afsted og i et hårnålesving går bilen pludselig i stykker. Martha springer ud og fixer bilen. Vi ankommer til et hobitagtigt sted. Et lille hus som Martha selv har bygget og en gæstebolig som hun har bygget ind i en klippe. Det er Marthas sted. Her dufter af vild timian … sådan lidt tørt. Oprindelige Nordspanske bjergkøer står skævt ned ad bjergsiden. Der er vildtgående hunde. Jeg mødte hende oppe i bjergene i Spanien. Hun er handlekraftig. Lever et simpelt liv. Hun er en sanselig smuk stærk kvinde.

I MIN LOMME
Jeg stod foran et hus, som lignede en børnetegning. Foran huset var der en tændstiksmenneskefigur. Så kiggede jeg ned i min lomme og der lå en lille guldfigur. En frodig kvinde … en gudefigur.

SKØJTER I DEN SVENSKE MIDSOMMERNAT
Jeg stod ved søens bred på Margaritas svenske ødegård. Det var sommer og ferie … for så var vi altid der. Huset var malet svenskrødt. Vi dansede om majstangen til midsommer, spiste krebs og nye kartofler med dild fra haven. Vi havde bundet 2 blomsterkranse som hang på hver sin side af stangen og så dansede vi rundt om stangen og sang. Jeg var ikke særlig tålmodig, så selvom kransen til at sætte på vores eget hoved så smukkere ud med mindre blomster, så lavede jeg altid min af mælkebøtter, for så gik det hurtigere med at få den lavet. Min fars svenske kone Margarita … det var ligesom at hun var min egen mor. Jeg mødte hende for første gang da jeg var 2 år. Og hun behandlede alle os børn ens. Jeg kunne ikke mærke forskel på, hvordan hun var overfor mig eller hendes egen datter fra hendes andet ægteskab … Hun rummede en. Elskede en. Holdt om en … Ødegården minder mig om hendes omsorg. Margarita gav os samlerkulturen. Vi samlede svampe og blåbær. Jeg ku’ aldrig finde noget og min kurv var altid tom. Så de andre kom ‘ups’ …  lige til at tabe en kæmpe svamp lige foran mig. Vi vidste alle, hvad der var på færde, og jeg lod som om, at jeg ikke vidste, at det var noget de fandt til mig. Vi fyldte kar med kæmpestore blåbær.

Margarita var den kærligste person. Ikke særlig høj. Sommerbrun i stribet enhjørning farvet bomuldskjole. Hun duftede af solbrændt hud. Og talte med en lille smule svensk accent. Selvom det var sommer så rakte hun mig et par skøjter. Jeg elskede at skøjte. Ujjhhh … hen over isen. Det gav sådan en følelse af frihed. Jeg var virkelig god til det da jeg var barn. Sådan vild skøjten med fart på … glidende. Jeg ku’ skøjte en hel dag og helt glemme kroppen. Så når jeg kom hjem havde jeg skøjtet så meget, at jeg fik skinnebensbetændelse.
Margarita var virkelig dygtig til hendes arbejde. Men jeg synes aldrig hun fik den anerkendelse hun fortjente for sit arbejde. Hun arbejdede med inklusion og antimobning længe før det blev moderne. Hun forskede i anti-mobbe teorier og holdt taler for hundredvis af mennesker. Hun var i sig selv grundessensen af sin egen teori … hun passede på de udsatte og mobbede.

MOTOREN I FAMILIEN
Min mor var motoren i hele familien. Og Motoren i huset. Køkkenet var det centrale sted. Der var et grønt klapbord som blev slået op, hvor vi spiste pålægschokolade madder når vi fik fri fra skole. Min mor var ikke en powerkvinde, men en samlende person. Super empatisk. Hun var familiens samlingspunkt. Hun havde en stærk evne til at se andre mennesker og fornemme deres behov.

EN RYNKET GAMMEL KVINDE
Jeg lukkede øjnene og valgte at se et universelt menneske. En kvinde, en gammel dame, der hviler i sig selv, men det kunne ligeså godt have været en mand. Hun lever og er åben overfor sårbarhed og accepterer tingene som de er … Glæder … sorger. Det er buddhisme. Man udvikler sig idet man møder verden. Hun er en arketypisk kvinde asiatisk … rynket på den fede måde. Jeg fik en gave af hende – en amulet … en figur – der symboliserer rejsen i livet. Man skal turde være sårbar for at udvikle sig.

Arkæologen Sigurd Arve Baslund Bohr fortæller om handelspladsen, hvor kvinderne givetvis har vævet og repareret sejl og haft en altafgørende betydning for at skibene kunne sejle tværs over havet på togt.

SVANE DAME
Rosa er afdelingssygeplejerske og den bedste leder jeg nogensinde har mødt. Hun får os til at flyve som svaner. Hun forventer, at vi yder vores bedste. Men hun kan også blive rasende, hvis vi ikke gør os umage, så går hun ud på gangen og hvæser, og når hun kommer ind igen er alt ok. Hun er ligesom Babettes Gæstebud … med en stor portion humor. Hun hører ikke så godt, så hun har et apparat, som hun kan koble til sit høreapparat og stille midt på selvskabsbordet. Når hun så går i kælderen og roder efter ingredienser, så råber hun til os “jeg kan godt høre jer”.

MÆLKEBØTTER OG BRÆNDENÆLDER
Min mor åbnede døren. Jeg nåede ikke at åbne den selv. Min mor er både mælkebøtter og brændenælder. Hun kan være over mig over ingenting, bagefter sweettalker hun … måske fordi hun godt kan se, at hun har været uretfærdig. Min mor er sej hun arbejder meget. Hun får anerkendelse. Hun er god til det hun gør. Hun har viljestyrke og står fast på sine holdninger. Jeg er kontrasten. Jeg er kreativ, langsom, elsker naturen … at være i haven. Slappe af i solen. Læse dameblade og lave mad.

ALLE ELSKER MIN SØSTER
Alle kan lide Hannah. Hun er socialt anlagt og god til mennesker. Hun er åben og kan med alle. Vi er vidt forskellige – jeg er introvert – men vi komplimenterer hinanden godt. I en periode havde vi ikke kontakt, men vi har begge brug for hinanden. Vi elsker begge Ærø. Øen gør godt for os. Det føles som frihed, når vi går på stranden. Mit glas er et krydderiglas. Glasset er proppet, for min søster vil mange ting. På et tidspunkt havde hun anoreksi, men kom igennem det. Hun er sej. Jeg ser hende sidde i sommerfugle stilling. Hun introducerede mig til yoga. Det er godt for mig. Det har hun givet videre til mig.

MED MORMOR DØDE FAMILIENS HEMMELIGHED
Jeg gik egentlig ind i mit barndomshjem, men min mormor blev ved med at dukke op. Jeg har altid set hende som toppen af familiens pyramide. Hun kunne alle historierne om hele familien i mange generationer tilbage. Hun var meget kristen og familien har været præster i 7 generationer. Min morfar skulle traditionen tro være præst men ville hellere have været musiker og spille violin. Han havde sådan en øveviolin uden krop, som ikke siger noget. Så han kunne øve uden at forstyrre. Den ville jeg så gerne have arvet, men den er forsvundet.

Der har været en masse hemmelige historier om min far, og med mim mormors død så forsvandt historierne også med hende. Jeg har arvet et crusifix og klaver af hende.

I en periode kom jeg ret tit hos min mormor fordi jeg var hendes rengøringsmand. Dvs jeg snakkede mere, og handlede ind for hende end jeg gjorde rent. Og så havde hun ufatteligt mange ure. Og der var altid et som var gået i stykker som skulle trækkes op.

Arkæologen Malene Refshauge Beck fortæller om oldtidskvinden fra Skellerup, som blev fundet i en Brønd. Hun var gravlagt med en hund og en hest. Måden hun er gravlagt på minder om Vikingetidens Vølve grave, trods det, at hun er begravet flere hundrede år før Vikingetiden. Hun har sikkert haft særlige evner. Da hun er gravlagt langt fra samtidig bebyggelse kan hun enten have været æret eller frygtet.

BEDSTEMORS BLÅ SOFA
Jeg har arvet nogle dybe kærlighedsbreve. Min bedstemors store kærlighed blev giftet væk til en anden. Bedstemor havde så stærk en sorg, at hun nærmest blev lammet. Hun sad altid formørket på stolen forenden af køkkenbordet eller på den blå sofa. Vi har stadig sofaen og stolen. Hendes søster havde så stor medfølelse, at hun ikke ville gifte sig med den hun havde fundet. Først da bedstemor døde giftede hendes storesøster sig. Bedstemors sorg var stærk og fyldte meget i hele familien.

JEG BLEV LOVET VÆK
Min mor blev gravid med mig. Jeg var den yngste af 5 børn. Hun havde lovet min barnløse moster at hun måtte få barnet … Altså mig, når jeg blev født. Men da min mor fødte mig fortrød hun, og blev uvenner med sin søster. Min mor sang altid … når hun gik og lavede mad … når hun var ude i haven. I hver en bevægelse hun foretog sig, så sang hun. Det var en del af hendes væsen. Hun havde en meget lyrisk stemme. Hun sang alle sangene fra salmebogen … En Rose så jeg skyde. I Østen stiger solen op. Nu falmer skoven trindt om land. Hun var ekstremt religiøs og det fyldte meget. Hun rettede evig og altid på mig. Der var altid noget jeg gjorde forkert … så var det det ene og så det andet … Jeg legede med de forkerte. Og i den lille by vi boede i holdt alle øje med hinanden. Det fyldte alt for meget for mig, så jeg stak til søs og endte oppe i Grønland. En dag blev jeg kaldt hjem. Min mor var dødeligt syg. Jeg nåede lige at tale med hende inden hun fik en sidste sprøjte og så var hun væk.

STILHEDEN OG ROEN
Jeg har egentlig aldrig tænkt at min mor var speciel stærk eller noget. Måske nærmest lidt anonym og kedelig. Men der kom faktisk en anden kvinde frem, da jeg gik ind i huset, som hedder Neel, som ændrede mit syn på min mor. Min mor har altid nydt stilheden. Hun sætter blomster på bordet, bager kager og tænder lys i vinduet. Hun skabte et ordentlig hjem, hvor der var dejligt at være. Og jeg kommer i tanke om at det faktisk aldrig er blevet værdsat. Vores hjem var rart og hun tog hånd om roen og eftertænksomheden.

SMØRREBRØD
Hun røg som en skorsten. Da hun blev 80 år blev hun pludselig meget syg. Hun lå på sit værelse og vi var alle kommet for at se til hende inden hun udåndede. Pludselig vågnede hun op. Kiggede på os og sagde “Gud så mange har jeg slet ikke mad til, så må vi hellere bestille smørrebrød”. Så fortsatte livet. Hun endte med at blive 94 år.

MORMOR OG FARMOR
Der er to stærke kvinder i min familie … min mormor og min farmor. Min mor døde da jeg var 8 år – og husker hende kun svagt … hun nåede at være med til min første skoledag. Men det var altså de 2 kvinder, som tog sig af mig. Min farmor tog mest tog over … og var som en mor for mig – selvom hun var i 70’erne. Hun fik mig op hver morgen og lavede madpakker. Hun levede af at sy handsker – og så lavede hun for øvrigt en rigtig god grønkålssuppe og gav tit noget af suppen til min mormor … de var tætte.
Min mormor – hun boede i Spodsbjerg. Hun var god i haven og min morfar var god at fiske. Jeg var altid hos dem i weekenderne. Det blev tit sent og så skulle jeg gå hjem i mørket, husker jeg.

BEVIDSTE VALG
Jeg åbner døren ind til en campingvogn. Det er min bonusdatter, som bor her. Hun er 28 år. Jeg mødte hende første gang, da hun var 12 år. Hun var frustreret over skilsmissen mellem hendes mor og far. Jeg havde meget stor respekt for hende. Og var opmærksom på ikke at overskride hendes grænser. (Som jeg jo ellers gør hele tiden ved mine egne børn; Ret dig lige op, red dit hår) og på den måde lærte jeg måske at se på mine egne børn med et andet blik.

Min bonusdatter er både sårbar og stærk. Hun holder fast i sig selv. Hun har taget et bevidst valg om at bo i en campingvogn og være selvforsynende … Hun har 2 geder og høns.

Arkæologen Mogens Bo Henriksen fra Odense Bys museer fortæller om kvinden Ragnhild, der rejste en runesten over hendes mand, Alle. Stenen blev rejst i første halvdel af 900-tallet. Stenen er fundet i en nedsunken gravhøj fra bronzealderen. Men det var ikke den eneste sten Ragnhild havde rejst … for på Sjælland har hun ligeledes rejst en runesten over en anden mand.