LYDVANDRING

WHO IS SHE  //  WHO AM I
Stærke kvinder fra oldtid til nutid
En lydvandring igennem skov, over gravhøj
3 km / 45 min. til fods

DE STÆRKE KVINDER UNDER MULDEN
Kun et spadestik under mulden ligger stærke og betydningsfulde oldtidskvinder begravet. At kvinderne har været betydningsfulde kan vi aflæse af deres rige gravgaver. Især på Fyn er der fundet ekstremt rigt udstyrede kvindegrave. Årslev-kvinden (375 e.kr.) er én af dem. Med sig i graven havde hun en krystalkugle fra Grækenland, guldsmykker formet som løvehoveder og en sølvske. Sølvskeen har der været stor tradition for at få i dåbsgave. Måske har du selv fået en sølvske … eller arvet én? Ofte er vores arvestykker mage til dem, som man finder i oldtidsgravene (fx. smukt service og smykker med kendetegn på ens trosretning).

SE OGSÅ VIDEOTRAILER:

Årslev-kvinden blev fundet for foden af Årslev Kirke. Hun har højst sandsynligt levet langs Vindinge Å, som på den tid var et meget befolket område. Hun har sikkert også besøgt vores forfædrer, som er begravet under Møllehøj.
Tag på lydvandringen og hør om alle de stærke fynske kvinder fra oldtid til nutid. Hvad har vi arvet af kvinderne og hvad bringer vi videre til næste generation?
Når du står ved punkt 1, så tryk på PLAY i den pink afspiller her ovenfor og følg vejvisningspælene, imens du lytter til fortællingen om de stærke kvinder fra oldtid til nutid.

SE OGSÅ VIDEOTRAILER:

I 2022 blev lydvandringen opført som en del af et større projekt. Læs mere om projektet og musikteaterforestillingen WHO IS SHE // WHO AM I  >>