AFLYST Workshop til sæsonåbning

Home / AFLYST Workshop til sæsonåbning
Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

AFLYST Workshop til sæsonåbning

May 1 @ 11:00 - 13:30

Free
Sammen med Guldtraktoren pløjer Carl Nielsens Barndomshjem historier op af den fynske muld.

Carl Nielsen var en musikalsk poet, der elskede og hyldede naturen. Især den fynske. Sammen med Guldtraktoren pløjer Carl Nielsens Barndomshjem historier op af den fynske muld. Historier, der skabes om til nye sange, så vi sammen kan synge om vores fælles liv anno 2020.

Du kender helt sikkert nogle af Carl Nielsens sange. Ørehængere som ”Jeg ved en lærkerede” og ”Se dig ud en sommerdag”. Naturen og hans midtfynske barndomsegn var Carls evige inspirationskilde. Om foråret skulle Carl Nielsen mindst en gang om året tilbage til Fyn for at se syrenerne blomstre. Samtidig var Carl også et stort legebarn. Fuld af spilopper og en uudtømmelig nysgerrighed.

Fredag 1. maj åbner sæsonen i hans barndomshjem. Publikum opfordres til at komme og synge med på Carls smukke sange, høre historier, prøve nye TRAKTOR-sange og lege med, når Guldtraktoren kommer på besøg. Carl Nielsen Skolens Kor under ledelse af Anette Lynghøj kommer også og synger med.

Det bliver en usædvanlig festlig og kreativ dag i Carl Nielsens Barndomshjem – helt i Carls ånd. Efter TRAKTOR-optræden samles vi i de små stuer med saks, papir og limpistoler for at lave masker, skære ord ud og få fortalt historier krydret med fællessang.

Alle kan være med …

Du skal bare medbringe et solidt spækbræt og en saks. Har du lidt gamle blade, glitrende perler eller fjer i gemmerne, er du meget velkommen til også at tage det med.

Det er gratis at være med i guldtraktor-workshoppen, når den almindelige entre til museet er betalt (30 kr.). Af pladshensyn er tilmelding nødvendig. Pladser reserveres på museum@odense.dk eller 6551 4601. Begrænset antal pladser.

Details

Date:
May 1
Time:
11:00 - 13:30
Cost:
Free
Website:
https://www.eventbrite.com/e/aflyst-workshop-til-ssonabning-tickets-92067742095

Venue

Carl Nielsens Barndomshjem
2A Odensevej
Årslev, 5792 Denmark

Organizer

Nordic Performance Art
Email:
0